Nr. 8 2010

Medlemsinformation nr. 8, 2010 

Kolding den 30. november 2010

Den nye finanslov indebærer forringelser for erhvervsskolerne, forringelser der ikke bare kan kaldes justeringer. Det vil kunne mærkes.
I en udtalelse fra bl.a Danske Erhvervsskoler-Lederne hedder det: 

”Kvaliteten på ungdomsuddannelserne er truet”.
Ungdomsuddannelserne rammes hårdt på årets finanslov. Med aftale om finansloven for 2011 står uddannelserne til at skulle spare ca. en milliard kroner. Det er dybt bekymrende og vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten på ungdomsuddannelserne.

De foreslåede besparelser på ungdomsuddannelserne er reelt en bombe under skolernes økonomi og kan kun betyde dårligere kvalitet i uddannelserne. Regeringen har opgivet visionen om uddannelse i verdensklasse og målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 

Helt konkret skal der spares mellem 2650-3600 kr. pr årselev – alt efter uddannelse – på budgetter der i forvejen er barberet helt ned.

Størstedelen af skolernes udgifter som husleje, renter, indkøb af materialer og lønninger ligger fast så når regeringen sparer på det samlede tilskud, er det i virkeligheden skolernes ”rådighedsbeløb”, man skærer i. Det får konsekvenser for kvaliteten i undervisningen, for frafaldsbekæmpelse, for antallet af elever i klasseværelserne osv.

Man får lyst til at spørge politikerne bag finansloven, hvad vi skal leve af i fremtiden? Hvem skal finansiere fremtidens velfærdssamfund? Hvem skal betale? Svaret kender vi alle. Det skal de kommende generationer på arbejdsmarkedet. Regeringens tilbud til dem, er besparelser på deres uddannelser år efter år efter år. Danmark kommer til at tabe terræn i den globale konkurrence. Kina investerer voldsomt i uddannelse, forskning og produktion. Indien gør det. Singapore gør det.

Danmark kan ikke regne med at holde sig i toppen uden indsats og uden investeringer.

Det lader ikke til at være gået op for de afgørende mandater på Christiansborg, siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne.

 

OK-11
Den 13. december udveksles kravene til OK-11 mellem Personalestyrelsen og de statslige organisationer, herunder EiD. De krav som CO-10 byder ind med til forhandlingerne, er samlet i meget få krav, som skal ses i lyset af den generelle situation, som beskrives nedenfor. 

Løn
Generelle procentuelle lønstigninger med henblik på sikring af reallønnen.
Reguleringsordningen videreføres. 

Tryghed i ansættelsen
Længere opsigelsesvarsler for overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte med en pensionskasseordning.

Ferie
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse.

Kompetenceudvikling
Ret til kompetenceudvikling.

Senior – og fratrædelsesordning
Fortsat ret til seniorbonus.

Så vidt de krav, der stilles i lyset af den situation, som landet ligger i. Det, der skulle blive til finanskrise og massivt underskud på de offentlige budgetter, var i 2008 stadig kun et par sorte skyer ude i horisonten. Det altoverskyggende tema var kravet om mere i løn – især til de ”varme hænder”. Manglen på arbejdskraft ikke mindst i sundhedssektoren bidrog til at øge medlemmernes forventninger til de kommende lønstigninger. 

Resultatet blev dag også den største ramme i nyere tid. 12,8 pct. fordelt over 3 år.

Ved OK08 blev der endvidere forhandlet om udmøntning af trepartsmidler til seniorordninger og øget kompetenceudvikling.

Overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i 2010 indebar lønstigninger på knap to pct. årligt. En vækst i reallønnen for de offentlige ansatte i den kommende periode er derfor ikke realistisk. Men til det billede hører, at de offentlige ansatte har fået en del af reallønstigningen på forhånd, som følge af den store ramme fra OK08 kombineret med den faldende lønudvikling i den private sektor.

Det bliver i øvrigt interessant at se, hvordan relationen mellem Personalestyrelsen og KL udvikler sig under forhandlingerne, når de offentlige arbejdsgivere skal koordinere deres forhandlinger.

Statens arbejdsgivere Personalestyrelsen har udgivet en hvidbog, der samler udvalgte konklusioner fra egne analyser og fra lønkommissionens arbejde. Temaerne fra hvidbogen er efterfølgende blevet samlet op i publikationen ”Behov for nytænkning” som udover at udmærke sig ved at være længere end den forudgående hvidbog blot fuldtegner de uudtalte konklusioner, som fremgik af hvidbogen.

Afbureaukratisering, herunder halvering af antallet af overenskomster i staten er også en målsætning for Personalestyrelsen under de kommende forhandlinger. Kravet har været rejst siden 2002. 

Personalestyrelsen har en klar målsætning om en øget lokal løndannelse, gerne med øget brug af individuelle forhandlinger mellem den enkelte leder og medarbejder, og henviser i den forbindelse til egne undersøgelser, der angiveligt viser, at en relativt stor andel af de statsansatte ønsker at forhandle en del af deres løn selv. 

Endelig har Personalestyrelsen stort fokus på undervisernes arbejdstid, hvor styrelsen ønsker flere aftaler sammenlagt og et grundlæggende opgør med de gældende arbejdstidsregler

På statens område udveksles kravene godt tre uger senere. Det første politiske forhandlingsmøde finder sted den 16. december. Forhandlingerne forventes afsluttet senest ved udgangen af februar. 

EiD´s specielle forhandlinger

Vores vilkår forhandles sammen med lederne på handelsskolerne, og de teknisk administrative ledere, da det er samme aftale vi arbejder under.

Forberedelserne forhandlingerne er præget af en ret markant udmelding fra Personalestyrelsens side vedrørende hele vores ”aftalemodel”. De ønsker færre aftaler på de statslige ungdomsuddannelses-institutioner, hvilket vi da principielt ikke er imod. Det der interesserer os, er at vore vilkår ikke forringes og helst bedres.

Vi er fra vores side ligeledes af den opfattelse, at vi har ”penge” til gode fra de sidste 2 overenskomster i 2005 og 2008. Hvor det havner er pt. umuligt at sige, men det er vores opfattelse, at CO-10 er nødt til at skaffe et resultat på vores område. 

 

Venlig hilsen 

Jens Porsgaard Nielsen
formand
Erhvervsskolelederne

Comments are closed.