Nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009

november 2009 – Udskriv

Se plancherne til stresstest –klik her

Stressundersøgelse
Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen af september en spørgeskemaundersøgelse med det formål at synliggøre stressniveauet blandt vore medlemmer.

Stresstesten, som er udformet af overlæge dr. med Bo Netterstrøm, Stressklinikken, Hillerød Sygehus, er en såkaldt symptomtest, der har fokus på, hvordan den enkelte har det her og nu.

Besvarelserne er blevet bearbejdet af analytikere fra PFA, og resultatet er blevet præsenteret af sundhedsrådgiver og stressvejleder Dorte Kirkegaard fra PFA Sundhed på to opfølgningsmøder i hhv. Fredericia d. 3. november og i København d. 4. november.

Nedenfor er et sammendrag af Dorte Kirkegaards gennemgang af resultatet på mødet d. 4. november.

De tilhørende plancher, som illustrerer resultatet af undersøgelsen, kan ses ovenfor

Evaluering af resultatet
65 % af medlemmerne har besvaret testen, hvilket er et meget flot resultat.

Af besvarelserne ligger 2/3 i et afslappet niveau uden tegn på stress for tiden.
1/3 af besvarelserne ligger i mellemgruppen med symptomer på stress, som der bør gøres noget ved.
Ét medlem ligger i det høje niveau og er så stresset, at der bør gøres noget ved det straks.

Kigger man på mellemgruppen, ser man, at den gennemsnitlige stressscore er på 45,7. Da scoreintervallet i denne gruppe går fra 38 til 68, betyder det, at en del besvarelser i denne gruppe ligger i bunden af scoren – altså ret tæt på den afslappede gruppe.

I alle grupperne er det de psykiske og adfærdsmæssige symptomer, der dominerer frem for de fysiske.

Opdelt på køn, viser det sig, at mændenes stressscore er en smule højere end kvindernes. Og det viser sig, at kvinderne reagerer mest psykisk, mens mændene reagerer mest fysisk/adfærdsmæssigt.

Antal svar fordelt på alder viser, at den største gruppe besvarelser ligger mellem 51 – 60 år, hvilket afspejler medlemmernes aldersfordeling.

Den gennemsnitlige stressscore fordelt på alder viser, at de yngste er mest stressede.

Den gennemsnitlige stressscore fordelt på fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer samt alder viser igen, at det er de yngste, der har den højeste score.
Sammenlignet med andre undersøgelser er det typisk, at det er de yngste, der er mest stressede. Det kan forklares med, at de foruden arbejdet har et aktivt familieliv. Desuden kan det være svært at være ny og ung på en arbejdsplads med mange garvede ansatte.

Den gennemsnitlige stressscore fordelt på ledelsesniveau viser, at jo lavere i hierarkiet man er, jo mere belastet er man – især medarbejdere uden egentligt ledelsesansvar.

Ser man på den gennemsnitlige stressscore fordelt på fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stresssymptomer samt ledelsesniveau, ser man, at der alt i alt er en pæn gruppe, som føler sig belastet.

Sammenlignet med andre undersøgelser kan det godt tyde på, at der, i vores undersøgelse, kan være flere med psykiske problemer end besvarelserne giver udtryk for. Der er mange mænd i vores undersøgelse, og erfaringsmæssigt svarer mænd ikke altid helt ærligt på især psykiske symptomer.

Viden om stress
Hvad er stress?
• Fortravlet eller stresset?
• Stress er en tilstand, ikke en sygdom
• Stress er kroppens svar på belastning
• Stress er en fysiologisk reaktion
• Kortvarig stress kan være inspirerende og motiverende – positiv stress
• Ubehandlet stress kan medføre sygdom

Man må gerne have travlt, men der skal være en balance. De signaler på stress, kroppen sender, er sunde – hvis man husker at lytte til dem.

Stress kan defineres som
Når det, vi vil og skal, kræver mere end, vi har og kan.

Vigtigt at skelne mellem
Kortvarig stress
– fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner – kortvarig stress = positiv stress.
Langvarig stress – stresstilstand over længere periode, hvor man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt – medfører tilstand af anspændthed og ulyst.

Stresset – hvorfor?
• Øget krav om effektivitet (deadlines, hjemmearbejdsplads, højere produktion, selvkørende grupper etc.)
• Øget krav til os selv (præstere mere, efteruddannelse, følge med i udviklingen, perfekt familie, higen efter ungdommelighed etc.)
• Jobbet, privatlivet og dig selv er alle tre faktorer, som er med til at generere stress
• Manglende trivsel

Det er interessant, at få årsagerne til stress frem.

Hvorfor får vi stress? – stressorer
• Utilstrækkelig indflydelse på arbejdet
• Uklare mål – uforudsigelighed
• Svigtende identifikation med arbejdet
• Usikkerhed i ansættelsen
• Utilfredsstillende karrieremuligheder
• Personlige uoverensstemmelser
• Krav overstiger egen vurdering af evner
• Ingen muligheder for at ændre på forhold
• Problemer i privatlivet – store forandringer
• Dårligt socialt netværk

Hvad giver ledere stress?
• Tidspres
• Utryghed
• Ubalance mellem arbejdsliv og andet liv
• Ledelsesstil

En stresset leder:
• Har svært ved at prioritere
• Har svært ved at træffe de rigtige beslutninger
• Har svært ved at ombestemme sig
• Mister overblikket
• Har svingende humør
• Isolerer sig
• Er dårligere til at lede og fordele arbejdet

Medarbejdere, der har en stresset leder, har det ikke sjovt.

Symptomer på stress

Fysiske symptomer: Indre uro, rastløshed, hovedpine, hjertebanken, forhøjet blodtryk, muskelspænding, mavesmerter, appetitløshed, vægttab, øget appetit, nedsat potens, hyppige infektioner, forværring af evt. kronisk sygdom

Psykiske symptomer: Ulyst, træthed, irritabilitet, opfarenhed, vrede, nedtrykthed, nedsat humoristisk sans, hukommelses- og koncentrationsbesvær, følelse af uoverkommelighed, manglende lyst til samvær med andre, depression, angst

Adfærdsmæssige symptomer: Søvnløshed, vrede, aggressivitet, uvant vrede, uengageret, undgåelsesadfærd, overspringshandlinger, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, isolering, øget forbrug af stimulanser (alkohol, cigaretter, kaffe etc.), øget sygefravær

Gode råd om stress

1. Lær dine stresssymptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.

2. Sørg for at uddelegere nogle af de opgaver, der kan uddelegeres.

3. Sørg for ikke at sidde med hele ansvaret selv.

4. Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet? Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget, du kan eller vil ændre på?

5. Er det, der stresser dig, småting? Noget du alligevel snart har glemt? Noget der ikke bør optage dig?

6. Prøv at tænke positivt. Lad være med at gruble for meget over noget, der måske
sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker.

7. Accepter det uundgåelige. Lad være med at kæmpe mod vejrmøller.
 
8. Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres. Accepter det, der
ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting her i livet.

9. Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien eller omvendt.

10. Gennemtænk dagen i morgen, planlæg dagen fra morgenen og afslut dagen med et
”regnskab”.

11. Hav fokus på fællesskabet med dine kollegaer, familie og venner.

12. Vær positiv – et godt grin kan løsne op for meget.

13. Hold pauser – både på jobbet og hjemme.

14. Pas på dig selv. Spis sundt og sørg for at få motion og søvn. Giv dig selv tid til at blive underholdt og inspireret.

15. Lær at sige PYT.

16. Stil dig selv spørgsmålet ”husker jeg at fokusere på det vigtigste, eller kommer jeg til
at bruge min energi på det, der haster”?

17. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål. Brænd ikke dit lys i begge ender.

Effekten af stressbelastning er individuel, det gælder om at finde sin egen balance.

Man kan være havnet i det forkerte job. Man skal ikke blive i jobbet for enhver pris.

PFA Helbredssikring
Med en helbredssikring har du blandt andet mulighed for at blive behandlet hurtigt på privathospitaler, privatklinikker eller hos en speciallæge.

Som medlem af Erhvervsskolelederne kan du tegne en billig helbredssikring hos PFA.

Medlemsprisen pr. måned i 2009 er 100,51 kr. Vil du også tegne en forsikring til din ægtefælle/samlever, er prisen for ham/hende den samme.

Læs mere på www.erhvervsskolelederne.dk > Medlemsfordele > PFA forsikringer.

Varsling af nye priser og betingelser
PFA Pension har haft en markant stigning i udbetalingerne til sundhedsforsikringer, derfor bliver priserne sat op fra den første januar 2010. PFA Helbredssikring stiger med 40 %. 

For at få en balance mellem pris og det faktiske forbrug, bliver betingelserne tilpasset for Helbredssikringen. De vigtigste ændringer drejer sig om hvornår forsikringen ophører og hvornår den fortsætter. Som udgangspunkt gælder det fremover at din Helbredssikring dækker, så længe du er medlem, men bortfalder så snart dit medlemskab ophører, eller du fylder 65 år.

Du kan læse mere om ændringerne af betingelser og priser på www.erhvervsskolelederne.dk > Medlemsfordele > PFA forsikringer

Du er også velkommen til at kontakte PFA kundecenter på telefon 70 12 50 00. Kundecentret har åbent fra 8.15 til 16.15.

Venlig hilsen
 
Jens Porsgaard Nielsen
formand
Erhvervsskolelederne

Comments are closed.