Nr. 4 2010

Medlemsinformation nr. 4 2010

maj 2010

I Regeringens og Dansk Folkepartis “Aftale om genopretning af dansk økonomi” er der flere områder, der har særlig interesse for vores område. Man kan sige meget om aftalen, og det bliver der også gjort. Jeg skal her holde mig til de områder, der er mest relevante for vores område.

I aftalen står der:

Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse

Ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der foretages derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen med SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011- 2013.

Det kan faktisk få betydelig indflydelse på vores situation på skolerne.

Det betyder, at man sidestiller vore skolepraktikelever med SU-berettigede elever, men det man glemmer er, at man på SU-berettigede uddannelser har lang tradition for at kunne klare et fritidsjob ved siden af, hvilket man typisk ikke kan med en 37 timers arbejdsuge plus transporttid. Man vælger ikke at sammenligne med lærlinge, der arbejder ved en mester, selv om det er samme uddannelse, man tager.

Skolepraktikeleverne bliver betydelig dårligere stillet, og det harmonerer dårligt med de fine skåltaler om at få flere igennem en ungdomsuddannelse.

Resultatet kan blive færre, der søger vore uddannelser, færre der får en uddannelse, og dårligere vilkår for de, der kommer i skolepraktik. Det, vi snakker om her, er betydelig nedskæring af skolepraktikydelsen.

Vi vil som forening gennem FTF, CO10 med videre arbejde for at skolepraktikelever behandles og betales ordentligt og værdigt. Det handler også om, at vi inden for en overskuelig årrække kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

I aftalen står der:

Satserne for VEU-godtgørelse

De statslige udgifter til godtgørelse i forbindelse med voksen- og efteruddannelse er steget med 0,8 mia. kr. siden 2007. Satserne for godtgørelse svarer til højeste dagpengesats og udbetales ofte til virksomhederne som løntabsgodtgørelse. Dermed reduceres virksomhedernes omkostninger

ved at sende medarbejdere på efteruddannelse. Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct.
Det tilvejebringer 446 mio. kr.

Det kan betyde at færre vil deltage i vore efteruddannelseskurser, da virksomhederne vil være mere tilbageholdene med at sende folk på efteruddannelse.
Det er ikke befordrende for ønsket om at bevare en velkvalificeret arbejdskraft og ikke i overensstemmelse med ønsker om at højne kvalifikationsniveauet.
Vi vil som forening arbejde for at vilkårene for efter- og videreuddannelse er så gode, at det findes attraktivt at deltage.

I aftalen står der:

Kriterier for optagelse på produktionsskoler

I dag har elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, mulighed for optagelse på en produktionsskole. Det er normalt ikke nødvendigt, at unge, der skifter mellem to ungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode behøver gå på en produktionsskole for at få styrket sin uddannelsesparathed. Derfor ændres kriterierne for optagelse for unge, således at en elev ikke kan optages på en produktionsskole, alene fordi eleven har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det medfører et provenu på 99 mio. kr. i 2011, 104 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i 2013.

Det kan betyde at en række unge kommer til at flagre uden tilknytning til en uddannelsesinstitution i såkaldte mellemperioder. I vores perspektiv er det aldrig godt for et ungt menneske at være uden tilknytning til en uddannelsesinstitution, og slet ikke når øvelsen netop går ud på at fastholde så mange som muligt i en ungdomsuddannelse. De, der melder sig ud, er tit de unge, der har størst behov for støtte og rammer.

Venlig hilsen

Jens Porsgaard Nielsen

formand
Erhversskolelederne i Danmark

Comments are closed.