|
Referat fra Comwell Kolding
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
5. Handlingsplan for foreningens virke i det kommende år
6. Indkomne forslag
7. Budget samt fastsættelse af kontingent
8. Valg af formand
9. Valg af en repræsentant for forstandere/direktører eller vicedirektører
10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
11. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
12. Eventuelt
Til stede var 46 medlemmer, som i alt havde 55 stemmer.
Ad 1. Valg af dirigent
Henning Christiansen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen er lovligt varslet og indkaldt.
Ad. 2. Valg af referent
Hanne Christner blev valgt til referent.
Ad. 3. Bestyrelsens beretning
Jens Porsgaard Nielsen supplerede den udsendte skriftlige beretning med en mundtlig. Den mundtlige beretning er vedhæftet referatet.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Ad. 4. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
Kasserer Max Laigaard gennemgik det uddelte regnskab og årsrapporten for året 2007.
Regnskab og årsrapport blev enstemmigt godkendt.
Ad. 5. Handlingsplan for foreningens virke i det kommende år
Jens Porsgaard Nielsen fremlagde bestyrelsens forslag til handlingsplan for foreningens virke i det kommende år. Handlingsplanen er vedhæftet referatet.
Handlingsplanen blev enstemmigt godkendt.
Ad. 6. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.
Ad. 7. Budget samt fastsættelse af kontingent
Max Laigaard uddelte og fremlagde bestyrelsens forslag til budget og kontingent. Kontingentet fortsætter uændret med 400 kr. om måneden.
Det skal bemærkes, at beløbene i budgettet er i hele tusinde.
Budget og kontingent blev enstemmigt vedtaget.
Ad. 8. Valg af formand
Jens Porsgaard Nielsen blev genvalgt til formand for to år.
Ad. 9. Valg af en repræsentant for forstandere/direktører eller vicedirektører
Claus Christensen blev genvalgt for to år. Claus opfordrede til at finde hans afløser til om to år – eller før.
Ad. 10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Louise Rosthøj og Finn Poulsen var på valg og ønskede ikke at modtage genvalg.
I stedet blev valgt Knud-Erik Hansen, CPH West og Marianne Brix, Aarhus tekniske Skole.
Max Laigaard, Randers Tekniske Skole blev genvalgt.
Til første suppleant genvalgtes Mogens Buus Andersen, Aalborg tekniske skole.
Til anden suppleant genvalgtes Frans Henriques, Roskilde Tekniske Skole.
Ad. 11. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
Frede Kruse, Odense Tekniske Skole og Johnny Bengtson, EUC Sjælland blev genvalgt til revisorer.
Som første revisorsuppleant genvalgtes John Evers, Randers Tekniske Skole, som anden revisorsuppleant valgtes Finn Poulsen, Aarhus tekniske Skole.
Frede Kruse gjorde opmærksom på, at ifølge vedtægterne skal revisionsfirma vælges på generalforsamlingen. RIR Revision blev genvalgt.
Ad. 12. Eventuelt
Jens Porsgaard Nielsen takkede de afgående medlemmer Louise Rosthøj og Finn Poulsen for deres deltagelse i bestyrelsesarbejdet og overrakte dem hver en vingave.
Jens Porsgaard Nielsen takkede Henning Bek for hans store indsats som sekretariatsleder og overrakte ham et gavekort samt en vingave.
Henning Bek takkede for at have fået lov til at opbygge sekretariatet.
Per Hansen udleverede og kommenterede lønstatistikken og takkede for medlemmernes deltagelse i undersøgelsen om erhvervsskoleledernes løn.
Henning Christiansen, formand for Lederforeningen i Efterskolen, takkede for det nuværende sekretariatssamarbejde og udtrykte store forventninger til det fremtidige samarbejde i Undervisningsledernes Hus.
Referent Hanne Christner
|